Start med dine egne kontoudtog, ikke med et tomt regneark. Læg udgifterne sammen i få store kategorier, sæt en fast månedlig post af til det, der kun kommer nogle gange om året, og afsæt en fast tid hver måned til at sammenligne budgettet med virkeligheden. Et budget bliver brugt, når det kan overskues på få minutter. Det behøver ikke være præcist til sidste krone.
Hvorfor budgetter opgives
Et budget med mange små rubrikker er tungt at vedligeholde, og så er det let at give op. Her gør vi det modsatte: få kategorier, tal fra jeres egne udtog og ét fast tjek om måneden. Detaljerne kan I tilføje senere, hvis I får brug for dem.
Trin 1: Hent kontoudtogene
Forbrugerrådet Tænk råder til at starte budgettet i den måned, man er i nu, og tænke det mindst et år frem. Tænk råder også til at gå et år tilbage i netbanken for at se, hvad man har fået ind og brugt. Et helt år er en fordel, fordi det også viser de udgifter, der kun rammer enkelte måneder. Kan I kun finde de seneste måneder frem, så start med dem og byg videre senere.
Hent udtog fra alle konti, I bruger i hverdagen, også en eventuel fælles konto og kreditkort. Har I automatiske kortbetalinger, skal I være opmærksomme på, at de ikke giver en samlet oversigt over faste betalinger. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skriver på forbrug.dk, at man ved automatisk kortbetaling ikke får en samlet oversigt som ved Betalingsservice, men kan se betalingerne på sin kontooversigt. Her skal I selv lede dem frem.
Trin 2: Sortér i få kategorier
Gå udtogene igennem og giv hver postering en kategori. Brug få, der passer til jeres liv. Et rimeligt udgangspunkt:
- Bolig: husleje eller boligafgift, ydelse på boliglån, ejendomsskat og lignende faste boligudgifter.
- Faste aftaler: el, varme, internet, forsikringer, abonnementer og kontingenter.
- Mad og husholdning: dagligvarer og småkøb til hjemmet.
- Transport: pendling, brændstof, kollektiv trafik og bilens løbende udgifter.
- Børn og fritid: institution, sport, tøj, restaurant og oplevelser.
- Uregelmæssigt: alt, der ikke kommer hver måned.
Boligen fylder mest. Ifølge Danmarks Statistik var boligbenyttelse mv. i 2024 den største post i danskernes husholdningsbudget: For hver 1.000 kr., en gennemsnitshusstand brugte, gik 371 kr. til boligbenyttelse mv., mens fritid, restauranter mv. tog 156 kr. og transport 142 kr. Det er et landsgennemsnit for 2024, og jeres fordeling kan se helt anderledes ud. Men tallene viser, hvorfor boligen og de faste aftaler er et godt sted at begynde.
Står der betalinger, I ikke kan genkende, så sæt dem i en midlertidig kategori og find ud af, hvad de er. Det er ofte her, abonnementer gemmer sig. Se guiden Faste udgifter og abonnementer: Sådan finder du dem, du ikke bruger for en grundig gennemgang.
Trin 3: Fordel det uregelmæssige over året
Find de udgifter, der ikke kommer hver måned: bilreparation, tandlæge, gaver, forsikringer, der betales årligt, og ferie. Læg hvert beløb sammen for hele perioden. Del det med antallet af måneder, perioden dækker, og I får en månedlig henlæggelse. Så kommer udgiften ikke som en overraskelse, og den æder ikke af pengene til dagligdagen. Guiden Uregelmæssige udgifter: Sådan fordeler du bilreparation, gaver og tandlæge over året viser metoden mere detaljeret.
Trin 4: Sæt tallene op mod indkomsten
Skriv jeres samlede månedlige indkomst efter skat øverst. Under den skriver I et månedligt gennemsnit for hver kategori. Det, der er til overs, er jeres rest: penge til opsparing, mindre indkøb og det, der ikke passer ind andre steder. Er resten negativ, ved I nu, at I skal se nærmere på tallene. Begynd med de største poster og med den kategori, der er vokset mest.
Eksempel (opdigtet): En husstand med få kategorier
Eksemplet er vores eget, og tallene er fiktive. De viser kun fremgangsmåden og er ikke et billede af, hvad en husstand bruger.
Et par med et barn har en samlet indkomst efter skat på 32.000 kr. om måneden. Efter gennemgang af kontoudtogene ser budgettet sådan ud:
| Kategori | Kr. om måneden |
|---|---|
| Bolig | 11.000 |
| Faste aftaler | 4.200 |
| Mad og husholdning | 6.000 |
| Transport | 2.800 |
| Børn og fritid | 2.500 |
| Uregelmæssigt (se nedenfor) | 1.200 |
| Rest | 4.300 |
Uregelmæssige poster for året: bilreparation 6.000 kr., gaver 4.800 kr. og tandlæge 3.600 kr. Det giver 6.000 + 4.800 + 3.600 = 14.400 kr. Delt med tolv måneder bliver det 1.200 kr. om måneden, som sættes til side hver måned, uanset om udgiften er på vej eller ej. Alle udgifter inklusive henlæggelsen giver 27.700 kr. om måneden, så resten er 32.000 − 27.700 = 4.300 kr. Det er det, der er til rådighed, når alt andet er dækket. Ferie er ikke med i de 1.200 kr. Skal husstanden spare op til en ferie, må pengene komme fra resten, så henlæggelsen stadig dækker de tre poster.
Trin 5: Gennemgå det én gang om måneden
Et budget, der ikke bliver set på, glider fra virkeligheden. Sæt en fast tid af hver måned, hvor I sammenligner med kontoen. Sammenlign kategori for kategori. Er en post gået op, så find årsagen. Er det en ny aftale, en engangsudgift eller en ændring i hverdagen? Justér derefter budgettet, så det passer til jeres liv, i stedet for at stramme op på alt. Månedligt budgettjek giver jer punkterne at gå igennem, så det tager få minutter.
Hvad du bør se på bagefter
- Brug guiden om el, varme og forsikring, når I vil sammenligne priser og binding på de faste aftaler.
- Skal I flytte, holde selskab eller på ferie, så tilføj det som en særskilt post, ikke som en del af hverdagen. Emnesiderne Bolig og indkøb og Gæster, gaver og rejser samler guiderne.
Grænser: Hvad guiden ikke dækker
Guiden handler om husstandens hverdag. Den dækker ikke investering, opsparing i finansielle produkter, skat, pension eller virksomhedens regnskab, og den anbefaler hverken bestemte lån eller forsikringer. Hvis udgifterne konsekvent overstiger indkomsten, hvis I har gæld, I ikke kan betale af på, eller hvis I har modtaget rykkere eller inkassokrav, så er et budget ikke nok. Kontakt en uvildig gældsrådgivning eller jeres kommune. Spørgsmål om skat og pension hører hjemme hos en rådgiver, der kender jeres situation, fx i jeres bank eller pensionsselskab. Ved skilsmisse eller andre juridiske spørgsmål om fordeling af formue skal I tale med en jurist.
Hvor meget I kan skære i, og hvilke udgifter der er værd at beholde, afhænger af jeres hverdag og prioriteringer. Metoden her er et redskab til at se tallene. Valget er jeres. Læs mere om, hvordan vi arbejder med kilder, på Sådan arbejder vi.
