Du finder dem ved at gennemgå kontoudtoget linje for linje, samle alle gentagne træk på én liste og skrive ud for hver aftale, om I faktisk bruger den, og hvor lang tid der er til, den kan stoppes. Det, I ikke har brugt på det seneste, og som ikke har en bestemt grund til at blive, er kandidater til opsigelse. Resten beholder I eller sammenligner med andre udbydere. Her er arbejdet delt op i trin, så I kan krydse af undervejs.
Det er værd at gøre det aktivt. Ifølge tal, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen offentliggjorde i 2022, betaler mere end hver femte forbruger for et abonnement, de ikke bruger eller ikke får nok ud af. Styrelsens analyse af betalingsdata fra 117.000 abonnementer viser også, at langt flere opsiger, når de aktivt skal tage stilling til betalingen. En gennemgang som denne er netop sådan en aktiv stillingtagen.
Trin 1: Saml materialet
- Hent kontoudtog for alle konti og kort, der bruges i husstanden: fælleskonto, hver persons konto og eventuelle kreditkort. Gå så langt tilbage, at kvartalsvise og årlige træk også er med.
- Find de aftaler, der ikke trækkes på kontoen. Det gælder aftaler, der betales via en app-butik, en betalingstjeneste eller et kort, som et barn eller en partner bruger.
- Åbn en tom liste i et regneark eller på papir. Det er den, resten af guiden fylder ud.
Trin 2: Led efter gentagelser, ikke navne
Et abonnement står ikke altid under et navn, man genkender. Led derfor efter mønstre frem for navne.
- Samme beløb på samme tid hver måned.
- Træk, der kun kommer én gang om året eller kvartalet.
- Små beløb, der er nemme at overse, men som løber hele året.
- Gebyrer ved siden af selve prisen. Virksomheden skal ifølge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen tydeligt oplyse om alle omkostninger, fx et gebyr oven i abonnementsprisen. Se derfor efter, om der er flere linjer for samme aftale.
- Prøveperioder, der er gået over i betalt abonnement.
Kender I ikke et træk, så søg på afsendernavnet, og kig i mails efter en ordrebekræftelse. Kan I stadig ikke placere det, så kontakt afsenderen, og spørg, hvad aftalen dækker.
Trin 3: Skriv hver aftale ind
Lav én række pr. aftale med disse kolonner:
- Aftalen og hvem der bruger den.
- Pris pr. måned. Omregn kvartals- og årsbeløb, så de kan sammenlignes.
- Hvornår I sidst brugte den.
- Opsigelsesvarsel og eventuel binding.
- Beslutning: behold, skift eller sig op.
Trin 4: Marker brug ærligt
Spørg for hver aftale, om nogen i husstanden har brugt den inden for den periode, som aftalen er beregnet til. En fitnessadgang, der bruges nogle gange om året, er en anden sag end et streamingabonnement, der ikke er åbnet i lang tid. Spørg også familiens medlemmer hver for sig. Den, der betaler, er ikke altid den, der bruger.
Skriv en af tre markeringer: bruges jævnligt, bruges sjældent eller bruges ikke. Hvis I er i tvivl, tæller det som sjældent.
Trin 5: Find vilkår og opsigelsesvarsel
Opsigelsesvarslet står i aftalens vilkår, i ordrebekræftelsen eller under kontoindstillingerne hos udbyderen. Notér tre ting: hvor længe aftalen løber, hvor langt varsel der gælder, og om der er en binding, der skal løbe ud først.
Husk to grundregler:
- Ved en løbende aftale bliver abonnementet ved, indtil man opsiger det. Det er ikke nok bare at holde op med at betale.
- Efter forbrugeraftalelovens § 28 kan forbrugeren opsige en aftale om løbende levering af varer eller tjenesteydelser med 1 måneds varsel til udgangen af en måned, når der er gået 5 måneder efter aftalens indgåelse. Efter § 28 a skal virksomheden sørge for, at opsigelsen kan ske på samme medie eller tekniske platform, som aftalen er indgået på.
Det er lovens udgangspunkt, og der kan ikke aftales et længere opsigelsesvarsel end det, § 28 giver. Reglen gælder dog ikke alle aftaler. Den gælder fx ikke, når opsigelse eller binding er reguleret i anden lovgivning, og der er særregler for visse små og meget store aftaler. Forsikringer har deres egne regler. Læs derfor vilkårene i din egen aftale, og kontrollér lovteksten, hvis der er tvivl.
Fortrydelsesret afhænger af, hvordan og hvad du har købt. Har du tegnet et abonnement på fx mobil, avis eller fitness på nettet, har du ifølge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen 14 dage til at fortryde aftalen. Hvad der gælder for din egen aftale, står i ordrebekræftelsen og vilkårene. Er du i tvivl, så spørg udbyderen skriftligt, eller læs mere på forbrug.dk.
Trin 6: Beslut behold, skift eller sig op
- Sig op: aftalen bruges ikke, og ingen i husstanden savner den. Er I i tvivl, kan I sige op nu og tegne en ny senere, medmindre I dermed mister en pris eller fordel, som ikke kommer igen.
- Skift eller sammenlign: aftalen bruges, men prisen eller vilkårene har ikke været vurderet længe. Det gælder især internet, el, varme og forsikring. Se guiden om at sammenligne aftaler og se på binding.
- Behold: aftalen bruges jævnligt og passer til husstanden. Skriv gerne datoen, hvor I næste gang vil vurdere den.
Eksempel (opdigtet): en liste fyldt ud
Eksemplet er vores eget, og tallene er fiktive. Det viser kun, hvordan listen kan se ud, og er ikke dokumentation for, hvad aftaler koster eller hvad man typisk kan spare.
| Aftale | Pris pr. måned | Sidst brugt | Varsel | Beslutning |
|---|---|---|---|---|
| Streamingtjeneste A | 99 kr. | i denne uge | udgangen af måneden | Behold |
| Streamingtjeneste B | 99 kr. | for lang tid siden | udgangen af måneden | Sig op |
| Fitnessadgang | 299 kr. | ingen har brugt den | udgangen af måneden | Sig op |
| App med prøveperiode | 49 kr. | ukendt | ses i appen | Sig op |
| Internet | 299 kr. | dagligt | afhænger af bindingen | Sammenlign |
I eksemplet giver de tre opsigelser 99 + 299 + 49 = 447 kr. pr. måned. Ganget med tolv er det 5.364 kr. om året. Internetaftalen kommer ikke med i regnestykket, før der er fundet et konkret alternativ.
Trin 7: Sig op, og kontrollér bagefter
- Sig op på samme måde, som aftalen blev oprettet, fx i en app eller på en hjemmeside. Det skal ifølge § 28 a kunne lade sig gøre.
- Gem bekræftelsen. Mangler den, så skriv og bed om en.
- Skriv slutdatoen på listen.
- Kig på næste måneds kontoudtog, og se, om trækket er stoppet.
Gør det til en vane
Listen skal ikke laves én gang. Kig på den en gang om måneden sammen med resten af budgettet. Det månedlige budgettjek har plads til det. Har I endnu ikke et overblik over husstandens øvrige udgifter, så start med guiden til et hverdagsbudget. Træk, der kun kommer en gang om året, kan I fordele over året. Det forklarer guiden om uregelmæssige udgifter.
Guidens grænser
- Guiden hjælper dig med at finde og vurdere faste aftaler. Den anbefaler ikke bestemte udbydere, abonnementer eller forsikringsprodukter og nævner ingen priser fra markedet.
- Den giver ikke juridisk rådgivning. Er du uenig med en virksomhed om en opsigelse, et gebyr eller en binding, så bed om svar skriftligt. På forbrug.dk kan du finde den klageinstans, der behandler sagen, og en jurist kan hjælpe med selve sagen.
- Aftaler om lån, gæld og inkasso hører ikke til her. Har du problemer med at betale, så søg gældsrådgivning.
- Opsigelsesvarsler, bindinger og fortrydelsesret afhænger af den enkelte aftale. Din egen aftale og de gældende regler går altid forud for en generel tjekliste.
- Før du siger noget op, så overvej, om du mister noget, du ikke kan få igen, fx en indmeldelse eller en pris, der ikke tilbydes mere.
