Om du betaler for meget, ser du kun ved at stille din nuværende aftale op mod et konkret alternativ på de samme fire punkter: pris, binding, dækning og vilkår. Et skifte kan betale sig, når besparelsen over aftalens løbetid er større end gebyrer, bindingens omkostning og værdien af den dækning, du eventuelt mister. Har du ikke sammenlignet eller forhandlet for nylig, er der grund til at kigge efter. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har fundet, at langvarige forsikringskunder i gennemsnit betaler mere end nye (tal nedenfor).
De fire ting, du sammenligner
Lav en lille tabel for hver aftale, så de to står side om side. Brug samme forbrug og samme forudsætninger i begge kolonner, ellers sammenligner du ikke det samme.
| Punkt | Hvad du kigger efter |
|---|---|
| Pris | Den samlede pris over et år, ikke kun den pris, der står med store tal i annoncen. Medtag abonnement, gebyrer og eventuelle tilbud, der udløber. |
| Binding | Hvor længe du er låst, hvad det koster at gå før tid, og hvornår du tidligst kan komme ud uden gebyr. |
| Dækning | Hvad aftalen faktisk omfatter, og hvad den udelukker. For forsikring: dækningsomfang, selvrisiko og beløbsgrænser. |
| Vilkår | Hvordan prisen kan ændre sig undervejs, opsigelsesvarsel, og hvad der sker, hvis du flytter. |
El: pris og binding
På forbrug.dk skriver Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, at det er gratis at skifte elselskab, så længe du ikke bryder en kontrakt. Styrelsen oplyser også, at en bindingsperiode maksimalt må være 5 måneder, og at opsigelsesvarslet derefter er en måned til udgangen af en måned. Produkter og priser kan sammenlignes på Elpris.dk, som er en offentlig portal.
Brug portalen med dit eget forbrug, som du finder på din seneste årsopgørelse eller i din elforbrugsoversigt. Tjek bagefter selve vilkårene hos det selskab, du overvejer: hvordan prisen er sat sammen, og hvornår den kan ændres. Se også, om du er bundet i dit nuværende selskab. Kun hvis du ikke bryder en kontrakt, er skiftet gratis. Husk, at du kun kan spare på den del af regningen, der handler om selve elforbruget. Afgifterne til staten og betalingen til netselskabet ændrer sig ikke, fordi du skifter selskab.
Varme: sammenlign dig med andre værker
Fjernvarme er svær at behandle som el, fordi du ikke altid har et reelt valg af leverandør. Hvad der gælder på din adresse, kan dit værk svare på. Du kan dog stadig se, hvor din pris ligger. Videncentret Bolius skriver i en gennemgang af fjernvarmepriserne, at der kan være store forskelle fra fjernvarmeværk til fjernvarmeværk. Prisstatistikken fra Forsyningstilsynet bygger på selskabernes anmeldelser og udgives typisk to gange om året.
Brug den til at se, om dit værk ligger højt eller lavt, og hvordan prisen har udviklet sig. Det kan give dig et grundlag for at stille spørgsmål til værket eller til dit boligbudget. Det er ikke et tilbud, du kan skifte til. Har du andre former for opvarmning, sammenligner du på samme måde: samlet årsudgift, bindinger og vilkår.
Forsikring: pris, dækning og tidspunkt
Her er prisen ikke den eneste forskel mellem to aftaler. Selvrisiko og dækning kan være forskellige, og en billigere police er ikke bedre, hvis den ikke dækker det, du har brug for.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen oplyste i en pressemeddelelse fra april 2025, at kunder med en anciennitet på ti år eller derover i gennemsnit årligt betaler 425 kr. mere på bilforsikring, 240 kr. mere på indboforsikring og 443 kr. mere på husforsikring end en tilsvarende ny kunde. Knap 80 procent af dem, der havde forhandlet deres nuværende aftale, fik en lavere pris. Tallene er gennemsnit. Din egen forskel kan være større, mindre eller ingen.
Timingen betyder noget. Ifølge forbrug.dk er det gebyrfrit at skifte forsikring ved hovedforfald, altså på årsdagen for forsikringen. Du kan også til enhver tid opsige din forsikring med 30 dages varsel til den 1. i næste måned, men skifter du på et andet tidspunkt end ved hovedforfald, skal du forvente et gebyr. Notér derfor hovedforfald for hver police, og læs din egen police for yderligere vilkår.
Regneeksempel (opdigtet): er et forsikringsskifte det værd?
Eksemplet er vores eget, og tallene er fiktive. Det viser fremgangsmåden, ikke hvad en forsikring koster.
| Nuværende aftale | Alternativ | |
|---|---|---|
| Årlig pris | 4.000 kr. | 3.400 kr. |
| Selvrisiko pr. skade | 1.000 kr. | 4.000 kr. |
| Gebyr ved skifte på årsdagen | 0 kr. | 0 kr. |
- Besparelse pr. år: 4.000 − 3.400 = 600 kr.
- Ekstra selvrisiko ved en skade: 4.000 − 1.000 = 3.000 kr.
- Uden skader sparer du 600 kr. om året. Med én skade er 3.000 kr. ekstra selvrisiko lig fem års besparelse (3.000 ÷ 600 = 5).
Om skiftet kan betale sig, afhænger derfor af, hvor ofte du har skader, og om du har råd til den højere selvrisiko. Hvis dækningen også er ringere, skal den værdi trækkes fra. Hvor ofte du har haft skader, ser du i din egen historik. Det hjælper at have en buffer til uregelmæssige udgifter, så en højere selvrisiko ikke rammer husstanden uforberedt.
Sådan gør du i praksis
- Saml dine aftaler og notér pris, bindingsperiode og opsigelsesvarsel eller hovedforfald. Metoden til at finde dem er beskrevet i guiden om faste udgifter og abonnementer.
- Indhent tilbud og sammenligninger, fx på Elpris.dk for el eller direkte hos forsikringsselskaberne, og sørg for, at et nyt tilbud svarer til din nuværende dækning.
- Stil aftalerne op i tabellen og regn årsforskellen ud, inklusive gebyrer og ændret selvrisiko.
- Spørg dit nuværende selskab, om det vil matche prisen. I styrelsens analyse fik knap 80 procent af dem, der havde forhandlet deres nuværende aftale, en lavere pris. Det er ingen garanti for, at du får det samme.
- Læg tidspunktet for næste skifte i kalenderen, og kig på tallene i det månedlige budgettjek.
Grænser: hvad guiden ikke dækker
Guiden anbefaler ingen selskaber eller produkter og oplyser ingen aktuelle priser. Tal fra kilderne er gennemsnit og siger ikke, hvad du selv kan spare. Dine vilkår står i din egen aftale, og den går forud for en generel beskrivelse.
Hvis du er i tvivl om, hvad en police dækker, eller om du kan sige en aftale op uden omkostninger, så spørg selskabet skriftligt. Om forsikringer kan du også spørge Forsikringsoplysningen, som forbrug.dk henviser til. Er der uenighed om en regning, en opsigelse eller en afvist skade, kan du finde den rette klageinstans på forbrug.dk eller søge hjælp hos en forbrugerorganisation eller en jurist. Guiden dækker ikke juridisk rådgivning og ikke gældsproblemer eller inkasso.
Flere guider om hverdagsøkonomien finder du under Budget og faste udgifter.
